Studio

Vejenlyst er vores studio, hvor vi udvikler og fremstiller vore lamper og andre produkter. Vejenlyst er stedet, hvor de ikoniske lamper Fisken og Goplen er blevet til :-)


Lidt historie

I 2017 blev kunstnerparret Anders Vejen Andersen og Ingrid Vejen Kristensen smækforelsket i en gammel gård ved Tårup Landsby.  Det blev kærlighed ved første blik og duften af barndomsminder i forrummet til svinestalden og garagerne afgjorde købet på et øjeblik. Designlejligheden i København blev byttet med en gammel gård og 3 tønder land.

Havens 130 år gamle bøgetræ, gårdens imponerende placering på bakketoppen, med udsigt så langt øjet rækker og de mange kvadratmeter ladebygninger med uendelige muligheder for kreative boltrerum gjorde bare beslutningen endnu bedre.


Kunstnerparret Anders Vejen Andersen og Ingrid Vejen Kristensen:

Anders er et renæssance menneske. Han både maler, fotografer, laver musik og installationer. Derudover står han bag designlinjen Vejn. Oprindeligt er han grafisk designer og har udviklet en række uddannelser indenfor primært den grafiske branche.

Ingrid, som er født og opvokset i Argentina,  er koreograf, instruktør og konceptudvikler og har en cand. mag. i kultur og formidling.  Hun har gennem de sidste 25 år stået i spidsen for sit eget dansekompagni og skabt over et halvt hundrede danseforestillinger, som har turneret i Danmark og i udlandet. Hun har i Danmark være igangsætter af en lang række tiltag inden for dans og kultur, bl.a. gennemført det omfattende kunstneriske forskningsprojekt Sans & Dans.

Anders & Ingrid har været livsledsagere siden 87`. Samarbejdet er gennem årene blevet intensiveret og er nu kulmineret med fællesprojektet Vejenlyst… så hvor den ene´s udtryk starter og den andens slutter er efterhånden svært at se ; )